Beta
LTA 11/2022
LTA 11/2022 — Bekendtgørelse om offentlige myndigheder, som Nationalt ID-center skal kunne betjene
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 1
Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand, jf. udlændingelovens § 40 i, stk. 1, 1. pkt., til følgende offentlige myndigheder: Ankestyrelsen, Familieretshuset, Flygtningenævnet, Hjemrejsestyrelsen, Justitsministeriet, politiet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingenævnet og Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand, jf. udlændingelovens § 40 i, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med personregistrerende aktiviteter til følgende offentlige myndigheder: ATP, Kirkeministeriet, kommunerne, Skattestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2022.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 689 af 19. april 2021 om offentlige myndigheder, som Nationalt ID-center skal kunne betjene, ophæves.
