LTA 2499/2021 — Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

§ 1 En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser og de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder om skoleundervisningens samlede varighed og om det fastsatte tilskud pr. årselev. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevers og lærlinges erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens og lærlingens behov på en sådan måde, at eleven og lærlingen bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens og lærlingens karakterdannelse, faglige stolthed og evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens og lærlingens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens og lærlingens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens og lærlingens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. Stk. 4. Uddannelserne skal i almindelighed fremme elevernes og lærlingenes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse. Stk. 5. Uddannelsen skal bidrage til elevens og lærlingens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. Stk. 6. Uddannelsen kan, hvis der fastsættes regler herom i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., tillige give eleven og lærlingen generel studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen. § 2 Forslag om godkendelse af en ny erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for følgende: 1) Uddannelsens formål. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. 3) De eventuelle videreuddannelsesmuligheder, som uddannelsen retter sig mod. 4) Om der er samarbejdet med (andre) faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser, herunder afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 5) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. 6) Hvilke grupper af elever og lærlinge uddannelsen særligt vil rette sig mod. 7) De forventede læreplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter § 1. Stk. 2. Et forslag efter stk. 1 skal sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. § 3 De faglige udvalg bestemmer inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddannelser og andre regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, herunder de årlige finanslove, indholdet i regler om uddannelserne med hensyn til: 1) navn og navne på uddannelsens specialer og trin, 2) varighed, herunder varighed af grundforløbets 2. del, jf. dog § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, specialer og trin, 3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring, 4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 2, 5) kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer og trin, 6) standardiserede hovedforløb for voksne, 7) elevers og lærlinges fritagelse for skole- og oplæringsdele, jf. § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og 8) afsluttende prøver. Stk. 2. Det faglige udvalg kan bestemme, at eleverne og lærlingene i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav til gennemførte fag og niveauer, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer, jf. dog stk. 3. Kravene skal kunne opfyldes af elever og lærlinge i eux-forløb. Det faglige udvalg kan i regler efter stk. 1, nr. 7, bestemme, at kravene ikke eller kun delvist skal være opfyldt for euv-forløb i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Det faglige udvalg skal vurdere, om grundforløb fra relevante uddannelser uden samme krav til kompetencemål, jf. stk. 1, nr. 4, og gennemførte fag eller niveauer, jf. stk. 2, kan være adgangsgivende til en uddannelses hovedforløb. De faglige udvalg skal i den forbindelse vurdere behovet for at fastsætte ens krav til gennemførte fag og niveauer for disse uddannelsers grundforløb, jf. stk. 2. Det skal fremgå af reglerne for den enkelte uddannelse, jf. stk. 1, nr. 4, hvilke uddannelsers grundforløb, der giver adgang til uddannelsens hovedforløb. Stk. 4. De faglige udvalg inddrages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i udformningen af reglerne om eux-forløb, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., og om eux-forløbets struktur. § 4 Det faglige udvalg fastsætter i supplement til regler om indholdet af uddannelserne, jf. § 3, en eller flere uddannelsesordninger i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Styrelsen for IT og Læring. Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde en angivelse af grundfagene, oplæringsmål, beskrivelser af mål og rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet og vejledende uddannelsestid for disse fag samt bedømmelse af eleverne. Fagene, jf. 1. pkt., skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative og internationale kompetencer. Uddannelsesordningerne kan endvidere indeholde en oversigt over fordeling af skole- og oplæringsperioder og en uddybning af sammenhængen mellem oplæringen og skoleundervisningen. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, gælder dog stk. 6. Stk. 3. Uddannelsesordningerne skal indeholde undervisningsmål for relevante uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske. Stk. 4. For fag eller niveauer, som alene har videreuddannelsesperspektiv og derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever og lærlinge kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække. Stk. 5. En uddannelsesordning skal endelig fastlægge, hvilke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven, lærlingen og virksomheden med angivelse af mål og øvrige rammer for faget. De valgfri specialefag skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål. Stk. 6. For så vidt angår eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal uddannelsesordningen gengive de krav til forløbet, der er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 7. Før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres, skal det faglige udvalg give den enkelte skole, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, lejlighed til at udtale sig om udvalgets udkast til uddannelsesordning med henblik på inddragelse af skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Høringsperioden er mindst 4 uger. Stk. 8. Giver høringen anledning til bemærkninger, som det faglige udvalg ikke vil imødekomme, skal udvalget underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område. Stk. 9. En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år, og når det faglige udvalgs redegørelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om behovet for revision af en uddannelse, jf. § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, kan begrunde ændringen, jf. dog stk. 10. Der kan løbende slettes, udskiftes eller tilføjes valgfri specialefag eller arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 10. En uddannelsesordning kan revideres uanset bestemmelsen i stk. 9, når andre myndigheder stiller ændrede krav til den færdiguddannedes kompetencer. Stk. 11. En uddannelsesordning skal indeholde bestemmelser om, at skolerne kan fastsætte overgangsordninger for elever og lærlinge, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. Stk. 12. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger. § 5 Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen. Stk. 2. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og oplæringsvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes oplæringsdel, herunder følge udviklingen i større elev- og lærlingegruppers gennemførelse af oplæringen. Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af eventuel skoleoplæring. Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen og afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen. Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse. § 6 Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skolens eventuelle udbud af skoleoplæring. Stk. 3. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder § 71 i lov om de gymnasiale uddannelser og regler fastsat i medfør af denne. Stk. 4. Skolen skal hvert år gennemføre en tilfredshedsmåling for oplæringsvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling, jf. stk. 5. Dette gælder ikke for virksomheder, der alene har indgået uddannelsesaftale i medfør af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1). Stk. 5. Tidsrum for tilfredshedsmåling af praktikvirksomheder fastsættes hvert år af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved henvendelse til skoler med erhvervsuddannelser og offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Stk. 6. Virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 5 nævnte meddelelse. Stk. 7. Senest en uge efter at den enkelte skole har gennemført tilfredshedsmålingen, overfører skolen besvarelserne til Styrelsen for It og Lærings Web-service. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige virksomhedstilfredshedsmålinger på sin hjemmeside. § 7 Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål. Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens procedure skal sikre, at medarbejdere, elever og lærlinge samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planen for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. § 8 Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes og lærlingenes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal: 1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål og 2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Stk. 2. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den 1. marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. § 9 Skolen skal løbende inddrage elever og lærlinge i sit arbejde med trivsel og udvikling af undervisningsmiljøet. Skolen skal aktivt understøtte eleverne og lærlingenes i at inddrage deres perspektiver i skolens interne organer, herunder elevrådet, bestyrelsen og lokale uddannelsesudvalg. § 10 Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside. § 11 Skolen skal sammensætte sin lærer- og ledelsesgruppe sådan, at eleverne og lærlingene kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder og sådan, at der er den nødvendige pædagogiske ledelseskompetence til stede. Stk. 2. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i §§ 55-57 og regler fastsat i medfør af § 56, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, samt regler om lærerkvalifikationer ved undervisning i gymnasiale uddannelser, som fortsat er i kraft i medfør af § 74, stk. 8, i lov om de gymnasiale uddannelser. § 12 En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse, herunder efteruddannelse. 2) Relevant og aktuel erhvervserfaring: a) Lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5 års erhvervserfaring. b) For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder. § 13 Det er et krav for at undervise, at læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansættelsestidspunktet: 1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer. 2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse: Senest 4 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en erhvervspædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen. Stk. 2. For lærere, der ved ansættelsen har en pædagogisk uddannelse på mindst diplomniveau, der kvalificerer til at undervise, eller en erhvervspædagogisk læreruddannelse (pædagogikum), kan kravet i stk. 1, 2. pkt., opfyldes ved, at læreren senest 2 år efter ansættelsen har erhvervet erhvervspædagogiske kompetencer mindst svarende til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Skolen kan i ganske særlige tilfælde fritage en lærer med relevante kompetencer, som svarer til kravet i 1. pkt., fra dette krav for at undervise. Stk. 3. Uddannelseskravet i stk. 1, nr. 2, kan af skolen i særlige tilfælde nedsættes til en videregående voksenuddannelse i pædagogik med erhvervspædagogisk toning for derved at tilvejebringe en hensigtsmæssig kompetenceprofil for skolens samlede lærergruppe. Stk. 4. Skolen kan fravige kravene i stk. 1 for lærere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling for en periode på maksimalt 1 år og for timelærere med halv tid og derunder. Skolen skal sikre, at disse lærere får en basal introduktion til lærerarbejdet. Stk. 5. Skolen skal sørge for at fastlægge den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence. Stk. 6. Skolen skal sørge for, at læreren vedligeholder og udvikler den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. Stk. 7. Skolen skal udarbejde en plan for den pædagogiske ledelsesgruppens kompetenceudvikling og skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS-point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse. Stk. 8. Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder og vejledning om pædagogisk praksis. § 14 En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning og oplæring, jf. dog stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb og hovedforløb, jf. dog stk. 3-5. Stk. 2. I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbygges uden oplæring i virksomheder, jf. dog § 64, stk. 5, 1. pkt. Stk. 3. Grundforløbets 2. del kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis ikke andet fremgår af reglerne om uddannelsen. Stk. 4. For fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 17, gælder § 66 r, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. For erhvervsuddannelse for voksne (euv) gælder § 66 x og § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. I euv uden oplæring skal skoleundervisningen som hovedregel tilrettelægges som sammenhængende forløb, jf. dog § 64, stk. 5, 1. pkt. § 15 En uddannelse skal indeholde flere kompetencegivende trin, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Stk. 2. Uddannelserne og de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven eller lærlingen senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestemmelserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetencegivende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse og bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis. § 16 Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer og skal bestå af skoleundervisning og oplæring i en virksomhed. Skoleundervisningen og oplæringen skal udgøre et hele for den enkelte og skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20-40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års oplæring. Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven, lærlingen og en eller flere oplæringsvirksomheder. Skolen skal gøre oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet og sende et link til en af Børne- og Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende. § 17 Et eux-forløb er enten merkantilt eller teknisk, jf. bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb. På ministeriets hjemmeside, www.uvm.dk, er der fastsat en liste over erhvervsuddannelser, som er udformet med henholdsvis merkantile og tekniske eux-forløb. § 18 Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete oplæringsvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Stk. 2. Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever og lærlinge, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge og erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge og voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte pædagogik og kvalitet. Stk. 3. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med oplæringen. Stk. 4. Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til følgende: 1) Sammenhæng mellem skoleundervisning og oplæring, herunder faglige og pædagogiske hensyn til uddannelsen. 2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, og til at eleverne og lærlingene skal kunne nå de fastsatte mål. Stk. 5. For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 44, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i 2. pkt. Stk. 6. Eleverne og lærlingene skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven eller lærlingen samt skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges og gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold og prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven eller lærlingen følger. Er eleven og lærlingen omfattet af en uddannelsesaftale, skal oplæringsvirksomheden inddrages, og aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen. Stk. 7. I dele af skoleundervisningen kan skolen anvende fjernundervisning, hvorved en lærer ved brug af digitale medier underviser online eller asynkront uden lærerens og elevers og lærlinges samtidige fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i sin lokale undervisningsplan, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, inden for de almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse. § 19 Skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev og lærling. Denne undervisning tillagt elevernes og lærlingenes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde og forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning, jf. § 69, stk. 3. Stk. 2. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning: 1) som er skemalagt, 2) som er tilrettelagt af læreren, 3) som er obligatorisk for eleven og lærlingen, 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig, og 5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes og lærlingenes læring. Stk. 3. Den faktisk afholdte lærerstyrede undervisning skal løbende være registreret således, at registreringen er tilgængelig i det studieadministrative system, som skolen anvender. § 20 Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at den samlede undervisningstid omfatter motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Stk. 2. Skolen kan yderligere tilbyde eleverne og lærlingene aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen. § 21 Omfanget af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag i skoleundervisningen i hovedforløbet fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1, og § 22 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Uddannelsesspecifikke fag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer og lignende og sådan, at eleverne og lærlingene kan bedømmes særskilt i de enkelte fag. § 22 Alle skoleperioder i tekniske eux-forløb, jf. § 17, med undtagelse af den sidste skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elev- og lærlingegruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs og lærlings uddannelse. § 23 Den samlede fordybelsestid for de gymnasiale fag m.v. i et eux-forløb, jf. § 3, stk. 2, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelser (eux) m.v., fordeles af skolen under hensyntagen til den fordeling af fordybelsestiden mellem de forskellige gymnasiale fag og niveauer, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser, og under hensyntagen til elevernes og lærlingenes reelle mulighed for at nå de faglige mål i de enkelte fag m.v. Dele af fordybelsestiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes og lærlingenes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. § 24 Grundforløbets 1. del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer. Stk. 2. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning samt undervisning i grundfag, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer og bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. Stk. 3. Undervisningen i grundforløbets 1. del skal forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt og socialt fællesskab. Stk. 4. En elev eller lærling påbegynder et grundforløbs 1. del inden for et af fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik. 2) Kontor, handel og forretningsservice. 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser. 4) Teknologi, byggeri og transport. Stk. 5. En elev eller lærling kan skifte hovedområde undervejs i grundforløbets 1. del, hvis eleven eller lærlingen derved kan færdiggøre grundforløbets 1. del uden tab af uddannelsestid. Stk. 6. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, som den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk. 7. Eleverne eller lærlingene skal opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde og hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne eller lærlingene kan vælge at fortsætte i 2. del af enhver uddannelses grundforløb. § 25 Grundforløb plus i en erhvervsuddannelse er et forløb for uafklarede elever og lærlinge og for elever og lærlinge, der har behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Stk. 2. Det faglige indhold i grundforløb plus består af afklarende og introducerende elementer, herunder erhvervsfag og kombinationsfag. Skolen gennemfører undervisningen efter reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk, kombinationsfag og adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Skolen tilrettelægger undervisningen i praksisfællesskaber. Stk. 3. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk. 4. En elev eller lærling vælger fagretning, jf. stk. 3, ved påbegyndelsen af grundforløb plus inden for et af de fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser, jf. § 24, stk. 4. Stk. 5. Eleven og lærlingen skal opfylde de samme mål for grundforløb plus uanset hvilket hovedområde og hvilken fagretning, eleven eller lærlingen har valgt, således at eleven eller lærlingen kan vælge at fortsætte i 2. del af enhver uddannelses grundforløb. Stk. 6. Skolen tilrettelægger undervisningen i grundforløb plus særskilt fra undervisningen på grundforløbets 1. del. § 26 Grundforløbets 2. del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven eller lærlingen til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 3, stk. 2 og 3. Stk. 2. Grundforløbets 2. del skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs eller lærlings ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb. Stk. 3. Undervisningen i grundforløbets 2. del omfatter et uddannelsesspecifikt fag, samt grundfag og valgfag. Undervisning i certifikatsfag, certifikatslignende fag eller kompetencer svarende til disse indgår i det uddannelsesspecifikke fag. Stk. 4. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del varer for tekniske uddannelser normalt 12 uger. Varigheden kan være kortere, hvis grundforløbets 2. del i den pågældende uddannelse er kortere. For merkantile uddannelser varer undervisningen normalt 5 uger. § 27 Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven eller lærlingen kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse. Stk. 2. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens eller lærlingens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af § 3, stk. 2 og 4. Stk. 3. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 4. Prøven varer mindst 30 minutter og højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer mindst 30 minutter inklusiv votering. Stk. 5. Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Stk. 6. Skoler, som udbyder grundforløb inden for samme uddannelse, skal i fællesskab udarbejde en standard for indhold og niveau i prøven. I den fælles standard vælges hvilke væsentlige mål og krav fra det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Den fælles standard skal anvendes på de pågældende skolers lokalt fastsatte uddannelsesspecifikke fag for uddannelsen. Skolerne skal ud fra den fælles standard udarbejde et fælles eksempel på en opgave og sende standarden og eksemplet til vedkommende faglige udvalg. Udvalget kan over for de samarbejdende skoler tage standarden og eksemplet til efterretning eller give udtryk for ønsker om konkrete ændringer. Stk. 7. Efter afholdelsen af prøven sender skolen opgaven til det faglige udvalg til orientering. § 28 Udbyder skolen ikke hovedforløb i uddannelser, som grundforløbets 2. del retter sig mod, skal skolen samarbejde med skoler, der udbyder disse hovedforløb. Samarbejdet skal omfatte aftaler om lokale uddannelsesudvalgs virksomhed og om gennemførelse af grundforløbsprøver, jf. § 27 samt aftaler om realkompetencevurdering og udarbejdelse af uddannelsesplan for voksne, jf. § 64, stk. 5 og 6. § 29 Et hovedforløbs obligatoriske del i erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge varer i almindelighed ikke over 3 år og 6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger. Stk. 2. Et hovedforløb i erhvervsuddannelse tilrettelagt for voksne (euv) efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, er i almindelighed af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, jf. § 18, stk. 5, og § 44, stk. 3, nr. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan for uddannelser med skoleundervisning af særlig kort varighed tillade, at afkortningen er mindre end 10 pct. Stk. 3. Skoleundervisningen i standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, og kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 4. En skole med et hertil tilstrækkeligt antal i eux-forløb på tekniske uddannelser, jf. § 17, skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne og lærlingene i et spor er i oplæring, mens eleverne og lærlingene i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. § 30 Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven og lærlingen opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens og lærlingens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. § 31 Den enkelte elev eller lærling skal aflægge prøve i ét grundfag med prøve i både grundforløbets 1. del og 2. del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes og lærlingenes grundfag med prøve. § 32 Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på mindre end 21 uger, aflægge prøve i et grundfag. Stk. 2. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på 21-40 uger, aflægge prøve i to grundfag. Stk. 3. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på 41 uger eller derover, aflægge prøve i tre grundfag. Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte prøver fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes eller lærlingenes grundfag med prøve, idet eventuelle fag med obligatorisk prøve dog går forud for et udtrukket fag. Stk. 5. Elever eller lærlinge i eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal dog aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte eux-forløb, jf. § 3, stk. 3. § 33 Undervisningen i erhvervsfag er praksisbaseret og anvendelsesorienteret. Fagene fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og er fælles for alle hovedområder og fagretninger. § 34 Kombinationsfaget indgår i undervisningen på grundforløb plus, jf. § 25. Kombinationsfaget har til formål at understøtte elevens eller lærlingens kvalificering af generelle og almene kompetencer i en erhvervsfaglig kontekst. § 35 Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. Uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet, herunder de valgfrie specialefag, skal fastsættes med længst mulig varighed og have en varighed på minimum en uge. Uddannelsesspecifikke specialefag, certifikatfag, certifikatlignende fag, og fag fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-fag), som indgår i erhvervsuddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser, men som hører under anden lovgivning end lov om erhvervsuddannelser eller andre myndigheder end Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, kan have en varighed på mindre end en uge. Stk. 2. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbets 2. del skal give eleven eller lærlingen de nødvendige erhvervsfaglige kompetencer for at kunne blive optaget til skoleundervisning i det pågældende hovedforløb, som grundforløbets 2. del retter sig mod. Undervisningen skal sikre, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge, herunder kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen, og anvendelse af eksisterende faglig dokumentation. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af reglerne om den enkelte uddannelse. § 36 Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau og forekommer alene i hovedforløbet. Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk. 3. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder dog ikke de fag, der er omtalt i § 37. Stk. 4. Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne og lærlingene og udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal der således være mindst to fag at vælge imellem, og der kan i almindelighed højst være 20 fag at vælge imellem. For hver ekstra uges valgfri specialefag ud over en uge kan antallet af valgfri specialefag, eleven og lærlingen kan vælge imellem, øges med højst fem. § 37 De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser som valgfri specialefag med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk. 2. De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag og meritgivende fag. § 38 Skolen skal give eleverne og lærlingene mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens og lærlingens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever og lærlinge mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 5) Lærepladssøgning – fag der støtter eleverne og lærlingene i at søge og opnå læreplads. § 39 For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven og lærlingen. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Stk. 2. Såfremt der ved skolen ikke er en tilstrækkelig volumen for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven eller lærlingen til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. Stk. 3. Skolen skal give valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever og lærlinge, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. Stk. 4. Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer. Stk. 5. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne og lærlingene, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. § 40 I beskrivelserne af uddannelsesspecifikke fag i uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg følgende præstationsstandarder: 1) Begynderniveau. Eleven eller lærlingen kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven og lærlingen kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven og lærlingen kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Stk. 2. Fag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne og lærlingene: Ekspertniveau. Eleven og lærlingen kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven og lærlingen kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven og lærlingen kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Stk. 3. De faglige udvalg skal så vidt muligt beskrive fagene med valgfrie præstationsniveauer ud over det obligatoriske. Stk. 4. Præstationsstandarder undlades ved valgfrie uddannelsesspecifikke fag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav til certificering eller lignende. Stk. 5. I beskrivelserne af kompetencemålene for det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg præstationsstandarden, der er angivet i stk. 1, nr. 1, eller eventuelt præstationsstandarden, der er angivet i stk. 1, nr. 2. § 41 Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser. § 42 Skolen tilbyder uden for den almindelige undervisningstid eleverne og lærlingene intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. § 43 Formålet med studierettet påbygning er, at eleven og lærlingen skal kunne supplere erhvervskompetencen med studiekompetence, jf. dog § 1, stk. 6. Eleven og lærlingen skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4 og § 6 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens og lærlingens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven og lærlingen flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå generel studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning. Stk. 2. Lærlingen og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i lærlingens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. § 44 Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven og lærlingen ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til oplæring og skoleundervisning. Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, og kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever og lærlinge. Stk. 3. Indstilling om regler om euv skal omfatte: 1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af oplæring i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning, 2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning, og 3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 29, stk. 2 og 3. Stk. 4. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes og lærlingenes tidligere uddannelse og beskæftigelse, jf. § 67. § 45 Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddannelser oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger og har til formål, at eleven og lærlingen sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale. Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens og lærlingens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse. Stk. 3. Suppleringsmoduler efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, oprettes af skolen, når der er behov herfor. § 46 Oplæringen følger de mål og de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige § 85. Stk. 2. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse skal indeholde nærmere anvisninger på samspillet mellem skole og oplæringsvirksomhed, herunder om anvendelse af den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen. § 47 En uddannelse afsluttes med en prøve (afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan også finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. Stk. 2. Den afsluttende prøve finder sted inden aftaleperiodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i reglerne om den pågældende uddannelse, finder en afsluttende prøve tidligst sted tre måneder, dog i ganske særlige tilfælde indtil seks måneder, før aftaleperiodens ophør. § 48 Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 3. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder reglerne i § 33 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. § 49 Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Stk. 2. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde regler om følgende: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler. 2) Prøveforløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning. c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form. d) Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a-c. Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 4. Reglerne skal endvidere indeholde følgende: 1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer). 2) Regler om indstilling til svendeprøve. 3) Angivelse af bedømmelseskriterier. 4) Angivelse af beståelseskrav. 5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning. 6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve. 7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset. 8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne. Stk. 5. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakterskala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse. Stk. 6. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinjer for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 7. Det faglige udvalg skal sørge for, at elever, lærlinge, skolerne og oplæringsvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet. Stk. 8. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen, jf. § 92, stk. 3. § 50 I alle gymnasiale fag i eux-forløb gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs og lærlings opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med de regler herom, der gælder for de gymnasiale uddannelser. Stk. 2. Eux-elever og –lærlinge skal, ud over hvad der følger af uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte uddannelse: 1) aflægge en skriftlig prøve i dansk på A-niveau, 2) aflægge mindst fem prøver i hovedforløbet i tekniske eux-forløb, henholdsvis i det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux forløb, jf. § 17, efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau og 3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et erhvervsområdeprojekt. § 51 Er en uddannelse dimensioneret, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets 2. del for elever og lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For dimensionerede uddannelser, jf. stk. 1 og bilag 7, kan der, ud over elever og lærlinge med uddannelsesaftale, i et omfang (kvoter) fastsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet optages elever uden uddannelsesaftale, jf. stk. 5. Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Dimensioneringen og kvotestørrelsen, jf. stk. 2, samt fordelingen af de fastsatte kvoter fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for et kalenderår ad gangen, og offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned det foregående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen. Stk. 4. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grund forløbets 2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets 2. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, og med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Ansøgerne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, om de er optaget. Ansøgere, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf. § 57. Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2 og 3. § 52 Institutionsspecifik dimensionering for en uddannelse, jf. § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, medfører, at der i dimensioneringsperioden, jf. stk. 4, kun er adgang til grundforløbets 2. del på uddannelsen på den omfattede skole for elever og for lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2. Ved optagelse til en institutionsspecifik dimensioneret uddannelse finder reglerne i § 51, stk. 4, anvendelse. Stk. 2. For uddannelser med institutionsspecifikke dimensioneringer, jf. stk. 1 og bilag 8, kan skolen, ud over lærlinge med uddannelsesaftale, inden for en kvote gældende for den pågældende institution, inklusive dens afdelinger under et, jf. stk. 4, optage elever uden uddannelsesaftale. Stk. 3. Institutionsspecifik dimensionering, jf. stk. 1, kan fastsættes på uddannelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive dimensioneret efter reglerne i § 51, stk. 1-3, og ud fra en samlet afvejning af følgende kriterier: 1) Skolens udbud af uddannelsen skal med en vis tyngde og over længere tid ikke have opfyldt de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser. 2) Om skolen har haft iværksat initiativer med henblik på, at skolen opfylder de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 4. Dimensioneringen og kvotestørrelsen, jf. stk. 2, fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for et kalenderår ad gangen, og offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned i det forudgående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen. Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2 og 3. § 53 Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne eller lærlingene skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision. Stk. 3. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, herunder en studieplan i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. § 54 Den lokale undervisningsplan udgør skolens lokale dokumentation for undervisningen og skal som minimum indeholde en overordnet beskrivelse af følgende: 1) Læringsmål for undervisningen. Beskrivelsen kan bestå i henvisning til fagmål eller kompetencemål, som kan være uddybet ved lokal fastlagte mål. 2) Indholdet i undervisningen, herunder det planlagte faglige indhold, og hvordan undervisningen planlægges helhedsorienteret, differentieret, tværfagligt og praksisrelateret. 3) Evaluering og bedømmelse, herunder rammer for den løbende evaluering samt bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier for den afsluttende bedømmelse af fagene. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal ved ændringer indeholde en overgangsordning. § 55 Skolen skal fastsætte studie-og ordensregler for elever og lærlinge i skolens erhvervsuddannelser, og de skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolen skal informere eleverne og lærlingene om studie- og ordensreglerne senest ved undervisningens begyndels