LTA 2246/2021 — Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen)

§ 1 Tilladelse til afgiftsfritagelse for afholdelse af velgørende arrangementer efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, kan gives til følgende arrangementer: 1) Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed. 2) Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2 arrangementer af op til 8 dages varighed. 3) Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med en samlet varighed på ikke over 14 dage. Stk. 2. Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan Skatteforvaltningen efter anmodning give tilladelse til, at tidsperioderne nævnt i stk. 1 overskrides i en periode, som fastsættes af Skatteforvaltningen i hvert enkelt tilfælde. § 2 Der kan ske afgiftsfri indførsel her til landet af varer fra steder uden for EU i samme omfang og på samme vilkår, som er fastsat for endelig toldfrihed efter Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter. Der kan dog ikke ske afgiftsfri indførsel af varer, der er omfattet af forordningens afsnit II, kapitel V, VI, XI og XIV samt af artikel 104, litra q. § 3 Ved indførsel af motorkøretøjer som flyttegods indrømmes kun afgiftsfrihed, når køretøjet udelukkende anvendes privat. § 4 Der kan ske afgiftsfri indførsel af investeringsgoder og andet udstyr som led i overflytning af aktiviteter, hvis varerne er bestemt til udøvelse af en aktivitet, der ikke er afgiftsfritaget efter momslovens § 13. Der kan dog ikke ske afgiftsfri indførsel af investeringsgoder, for hvilke der ikke er fradragsret for indgående afgift efter momslovens § 42, stk. 1, eller for hvilke der alene er begrænset fradragsret efter momslovens § 42, stk. 3. § 5 Der kan ske afgiftsfri indførsel af audiovisuelt materiale af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, jf. bilag 1 til Rådets direktiv 2009/132/EF om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder, uanset hvilken anvendelse, de er bestemt til, hvis materialet er fremstillet af FN eller af en af FN’s særorganisationer. Stk. 2. Der kan ske afgiftsfri indførsel af samlerobjekter og kunstgenstande af undervisningsmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter, hvis de ikke er bestemt til salg, og de indføres af institutioner, der er godkendt til toldfrihed efter Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009. Stk. 3. Der kan ske afgiftsfri indførsel af officielle publikationer, der udsendes som led i udøvelsen af offentlig myndighed i steder uden for EU samt af internationale organisationer, offentligretlige institutioner og organer etableret i steder uden for EU, hvis der er betalt afgift af publikationerne i steder uden for EU, og den betalte afgift ikke er godtgjort ved udførslen. Stk. 4. Der kan ske afgiftsfri indførsel af tryksager, der udsendes ved valg til Europa-Parlamentet, eller som ved nationale valg i oprindelseslandet for tryksagerne udsendes af officielt anerkendte, udenlandske politiske organisationer, hvis der er betalt afgift af tryksagerne i steder uden for EU, og den betalte afgift ikke er godtgjort ved udførslen. § 6 Der indrømmes afgiftsfrihed for forsøgsdyr, der indføres af institutioner godkendt til toldfrihed efter Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009, når de pågældende forsøgsdyr er erhvervet vederlagsfrit. § 7 Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der af myndigheder eller velgørende organisationer godkendt til toldfrihed efter Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 indføres til generelle formål i forbindelse med velgørende eller filantropisk virke, såfremt varerne er erhvervet vederlagsfrit. § 8 Der indrømmes afgiftsfrihed for varer til handicappede, såfremt varerne indføres af institutioner og organisationer, som hovedsageligt uddanner eller bistår handicappede, og varerne er modtaget som gave, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til fordel for blinde kan indrømmes for andre varer end de, der er nævnt i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009, bilag III og IV. Stk. 3. Afgiftsfriheden efter stk. 1 for indførsler til andre handicappede end blinde kan indrømmes, selv om tilsvarende varer fremstilles i EU. § 9 Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der fra en privatperson uden for EU sendes til en privatperson her i landet i en småforsendelse uden erhvervsmæssig karakter, når forsendelsen 1) finder sted lejlighedsvis, 2) udelukkende indeholder varer, der er bestemt til modtageren eller dennes families personlige brug eller forbrug, og som hverken ved deres beskaffenhed eller mængde kan give anledning til tvivl om, at de er bestemt til ikke erhvervsmæssige formål, 3) består af varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 360 kr., jf. dog stk. 2, og 4) sendes til modtageren uden nogen form for vederlag. Stk. 2. Såfremt en forsendelse indeholder varer til en værdi, der overstiger 360 kr., er forsendelsen i sin helhed udelukket fra afgiftsfriheden. Stk. 3. Der indrømmes ikke afgiftsfrihed for tobaksvarer, alkoholholdige drikkevarer, parfume og toiletvand. § 10 Varer fra Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet eller Cypern, som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. maj 2004 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn, kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. maj 2004 i et af de i 1. pkt. nævnte 10 lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og det pågældende land. Stk. 2. Varer, der fra og med den 1. maj 2004 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger, skal afgiftsberigtiges ved fraførslen, jf. dog stk. 3 og 4, medmindre de udføres til et sted uden for EU. Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når 1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i et af de i stk. 1 nævnte 10 lande, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen, 2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. maj 1996, eller 3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder. Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem. § 11 Varer fra Bulgarien eller Rumænien, som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. januar 2007 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn, kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. januar 2007 i et af de i 1. pkt. nævnte to lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og det pågældende land. Stk. 2. Varer, der fra og med den 1. januar 2007 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger, skal afgiftsberigtiges ved fraførslen, jf. dog stk. 3 og 4, medmindre de udføres til et sted uden for EU. Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når 1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i Bulgarien eller Rumænien, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen, 2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. januar 1999, eller 3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder. Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem. § 12 Varer fra Kroatien, som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. juli 2013 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn, kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. juli 2013 i Kroatien blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og Kroatien. Stk. 2. Varer, der fra og med den 1. juli 2013 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger, skal afgiftsberigtiges ved fraførslen, jf. dog stk. 3 og 4, medmindre de udføres til et sted uden for EU. Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når 1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i Kroatien, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen, 2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. juli 2005, eller 3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder. Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem. § 13 Skatteforvaltningen kan, når kontrolmæssige hensyn taler herfor, fastsætte nærmere regler og kontrolforanstaltninger vedrørende de afgiftsfritagelser, der er fastsat i dette kapitel. § 14 Landbrugsvirksomheder, der udtager egne produkter til forbrug, herunder til kost til virksomhedens ansatte, kan afgiftsberigtige produkterne på grundlag af de satser, som Skatterådet har fastsat for det pågældende indkomstår. De udtagne produkter skal anføres i afgiftsregnskabet. § 15 Restaurationsvirksomheder m.fl., der udtager kost til naturalaflønning af virksomhedens ansatte, kan afgiftsberigtige denne udtagning på grundlag af de satser, som Skatterådet har fastsat for det pågældende indkomstår. § 16 Virksomheder, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, skal anvende de satser, der efter §§ 14 og 15 gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. § 17 Ved beregningen af afgiftstilsvaret for den enkelte afgiftsperiode foretages i forbindelse med opgørelse af fradragsretten efter momslovens § 38, stk. 1, en foreløbig opgørelse af den del af afgiften på virksomhedens indkøb, der kan medregnes til den indgående afgift. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret. For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte afgiftsperioder. Fremkommer der ved beregning af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal. § 18 Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter momslovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af Skatteforvaltningen normalt anvendt fordeling lægges til grund. § 19 En virksomhed, der har foretaget indkøb af varer til blandet momspligtigt og momsfrit formål og derfor har delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, kan for varer, der ikke tidligere er taget i brug i virksomheden, foretage regulering fra delvis fradragsret til fuld fradragsret, når varen tages i brug til fuldt fradragsberettigede formål, jf. momslovens § 37, stk. 4. Stk. 2. Reguleringen kan kun foretages for varer, hvor det i regnskabet kan dokumenteres, hvilket fradrag der er foretaget på købstidspunktet. Stk. 3. Ved et momspligtigt salg af varen kan det samlede fradragsbeløb ikke overstige 25 pct. af salgssummen ekskl. afgiften efter momsloven. § 20 Ved salg af fast ejendom og overdragelse af investeringsgoder efter momslovens § 43, stk. 3, nr. 4 og 5, kan en køber, der har mindst samme fradragsret for investeringsgodet, som sælger havde på tidspunktet for godets anskaffelse eller fremstilling, overtage hele reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden. Er købers fradragsret mindre end sælgers, kan køber overtage den del af sælgers reguleringsforpligtelse, der svarer til købers fradragsret for investeringsgodet. Den resterende del af reguleringsforpligtelsen skal da efterreguleres af sælger. Stk. 2. Det er en betingelse for hel eller delvis overdragelse af sælgers reguleringsforpligtelse, at køber erklærer sig indforstået med at overtage reguleringsforpligtelsen for afgiftsbeløbet for den resterende del af reguleringsperioden. Erklæringen afgives på en blanket udarbejdet af Skatteforvaltningen eller elektronisk på Virk.dk i Erhvervsstyrelsens virksomhedsregistreringssystem. Sælger skal kun underrette Skatteforvaltningen om købers overtagelse af reguleringsforpligtelsen, hvis papirblanketten anvendes. § 21 Såfremt køber ikke erklærer sig indforstået med at overtage reguleringsforpligtelsen for en fast ejendom efter § 20, stk. 2, kan Skatteforvaltningen i stedet tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen. Det er dog en betingelse, at sikkerhedsstillelsen opretholdes uændret i reguleringsperioden, samt at reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden forfalder til betaling, hvis den faste ejendom overdrages på ny. Sikkerhedsstillelsen kan af Skatteforvaltningen tillades reduceret efter en konkret vurdering. § 22 Virksomheder, der er berettiget til delvis kompensation for afgiften på modermælkserstatning efter momslovens § 72, skal senest den 10. i hver måned indsende en opgørelse over størrelsen af de i den foregående måned stedfundne leverancer, for hvilke kompensationsbeløb ønskes udbetalt. Opgørelsen, der udfærdiges på en særlig blanket, indsendes til Skatteforvaltningen. Stk. 2. De beløb, som tilkommer virksomheden, udbetales af Skatteforvaltningen inden udgangen af den måned, hvori opgørelsen er indsendt. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning udbetale forskud på kompensationsbeløb. § 23 Anvender en virksomhed modermælkserstatning, hvortil der er opnået delvis kompensation, til andet end direkte forbrug her i landet, skal virksomheden tilbagebetale kompensationsbeløbet til Skatteforvaltningen. § 24 En virksomhed, der er etableret her i landet, og som ansøger om godtgørelse af afgift betalt til et eller flere andre EU-lande, skal indgive en ansøgning til dette eller disse EU-lande via Skatteforvaltningens web-portal. Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden. § 25 En ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret her i landet, betragtes først som indgivet, når den indeholder alle de oplysninger, som opfylder 1) kravene efter § 26 i denne bekendtgørelse, og 2) eventuelle krav, som den kompetente myndighed i det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort, stiller efter lovgivningen i dette land som følge af regler, der svarer til momslovens §§ 37-42. Stk. 2. Skatteforvaltningen skal sende virksomheden en bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen. Stk. 3. Såfremt virksomheden opfylder betingelserne efter stk. 1, og såfremt virksomheden i godtgørelsesperioden er registreret for afregning af afgift her til landet efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a, videresender Skatteforvaltningen ansøgningen til det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort. § 26 Ansøgning om godtgørelse af afgift skal indeholde følgende oplysninger 1) virksomhedens navn og fuldstændige adresse, 2) en adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation, 3) en beskrivelse af virksomhedens erhvervsaktivitet, som varerne og ydelserne leveres til, 4) den periode ansøgningen omfatter, 5) en erklæring fra virksomheden om, at virksomheden ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret i det andet EU-land i godtgørelsesperioden, bortset fra transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter regler i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 34 eller § 36, stk. 2, eller varer og ydelser, der efter regler i det andet EU-land er omfattet af omvendt betalingspligt for afgift, 6) virksomhedens momsregistreringsnummer og 7) oplysning om bankkonti (inkl. IBAN- og BIC-numre). Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument indeholde følgende oplysninger 1) leverandørens navn og fuldstændige adresse, 2) leverandørens momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, medmindre der er tale om indførsel, 3) den alfanumeriske landekode for det andet EU-land, 4) fakturaens eller importdokumentets dato og nummer, medmindre der er tale om indførsel, 5) afgiftsgrundlaget og afgiftsbeløbet i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta, 6) den godtgørelsesberettigede afgift, beregnet efter stk. 3, 7) hvor det er relevant, pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift, og 8) de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med koder efter stk. 4 og 5. Stk. 3. Den godtgørelsesberettigede afgift efter stk. 2, nr. 6, skal beregnes som 1) den afgift, som virksomheder, der er etableret i det andet EU-land, kan foretage fradrage for efter dette lands lovgivning, 2) med reduktion efter momslovens § 37 og § 38, stk. 1, jf. momslovens § 39, såfremt de erhvervede varer og ydelser helt eller delvis anvendes til transaktioner, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, 3) uden reduktion efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 13, § 37 eller § 38, stk. 1, jf. momslovens § 39, og 4) angives i euro eller i det andet EU-lands nationale valuta. Stk. 4. Ansøgning om godtgørelse af afgift skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art beskrevet med følgende koder 1) brændstof, 2) udlejning af transportmidler, 3) udgifter vedrørende transportmidler (bortset fra de varer og ydelser, der henvises til i kode 1 eller 2), 4) vejafgifter og bompenge, 5) rejseudgifter såsom taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler, 6) logi, 7) fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser, 8) entré til messer og udstillinger, 9) udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation, eller 10) andet. Stk. 5. Når den i stk. 4 nævnte kode 10 anvendes, skal virksomheden angive de leverede varers og ydelsers art. § 27 En virksomhed, der er etableret her i landet, skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift efter momslovens § 38, stk. 1. Stk. 2. Når den endelige pro rata-sats efter stk. 1 er forskellig fra den pro rata-sats, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget afgiftsbeløb, skal virksomheden i det kalenderår, der følger efter den pågældende godtgørelsesperiode, via Skatteforvaltningens web-portal anmode den kompetente myndighed i det andet EU-land, hvori afgift søges godtgjort, om ændring af det godtgørelsesberettigede afgiftsbeløb. § 28 Det er en betingelse for Skatteforvaltningens behandling af en ansøgning efter momslovens § 45, stk. 1, om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, at virksomheden har indgivet ansøgning via web-portalen hos de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland, og at virksomheden ved den efterfølgende kontakt til Skatteforvaltningen om ansøgningen anvender elektronisk kommunikation. Stk. 2. En virksomhed i et andet EU-land kan i en elektronisk indgivet ansøgning om godtgørelse af afgift og ved virksomhedens efterfølgende elektroniske kommunikation med Skatteforvaltningen om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. Skatteforvaltningen bestemmer, i hvilket omfang at der kan anvendes andre fremmedsprog. § 29 For en ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, finder § 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Ansøgningen anses først som indgivet, når den indeholder alle oplysningerne, som er nævnt i § 26, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Ved erklæring efter § 26, stk. 1, nr. 5, skal virksomheden angive, at virksomheden ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret her i landet i godtgørelsesperioden, bortset fra 1) transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter momslovens § 34 eller § 36, stk. 2, eller 2) varer og ydelser, der efter momsloven er omfattet af omvendt betalingspligt for afgift. Stk. 3. Såfremt virksomheden ikke har et specifikt momsregistreringsnummer efter lovgivningen i sit hjemland, kan virksomheden angive et skatteregistreringsnummer til at opfylde kravet efter § 26, stk. 1, nr. 6, i denne bekendtgørelse. Stk. 4. »DK« er den alfanumeriske landekode for Danmark efter § 26, stk. 2, nr. 3, i denne bekendtgørelse. Stk. 5. Afgiftsgrundlaget efter § 26, stk. 2, nr. 5, i denne bekendtgørelse skal angives i danske kroner, eventuelt omregnet efter § 95 i denne bekendtgørelse. Stk. 6. Den godtgørelsesberettigede afgift efter § 26, stk. 2, nr. 6, i denne bekendtgørelse, skal beregnes som 1) den afgift, som virksomheder, registreret her i landet, kan foretage fradrag for ved opgørelse af afgiftstilsvaret efter momsloven, 2) med reduktion efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 37 og § 38, stk. 1, jf. momslovens § 39, såfremt de erhvervede varer og ydelser helt eller delvis anvendes til transaktioner, der er fritaget for afgift efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 13, 3) uden reduktion efter momslovens § 13, § 37 eller § 38, stk. 1, jf. momslovens § 39, og 4) angives i danske kroner, eventuelt omregnet efter § 95 i denne bekendtgørelse. § 30 Af hensyn til begrænsninger i fradragsretten efter loven kan Skatteforvaltningen bestemme, at en virksomhed ved hjælp af underkoder, der fastsættes nærmere af Skatteforvaltningen, skal angive flere oplysninger om hver af de koder, der er nævnt i § 26, stk. 4 og 5. Stk. 2. Skatteforvaltningen kan endvidere bestemme, at virksomhedens erhvervsaktivitet, som nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3, skal beskrives ved hjælp af harmoniserede koder ifølge proceduren i artikel 48, stk. 3, 2. afsnit, i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift. § 31 En virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede afgift efter momslovens § 45, stk. 1, og efter lovgivningen i det pågældende EU-land, der svarer til momslovens § 38, stk. 1, samt til § 17 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Når den endelige pro rata-sats efter stk. 1 er forskellig fra den pro rata-sats, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget afgiftsbeløb, skal virksomheden i det kalenderår, der følger efter den pågældende godtgørelsesperiode, via web-portalen hos den kompetente myndighed i virksomhedens hjemland ansøge Skatteforvaltningen om ændring af det godtgørelsesberettigede afgiftsbeløb. § 32 Ansøgning om godtgørelse af afgift skal omfatte 1) køb af varer eller ydelser, der er faktureret inden for godtgørelsesperioden, forudsat afgift har kunnet opkræves senest på faktureringstidspunktet, 2) køb af varer eller ydelser, for hvilke afgift har kunnet opkræves i perioden, forudsat at købet er blevet faktureret før afgiftspligtens indtræden, eller 3) indførsel af varer i godtgørelsesperioden. Stk. 2. En ansøgning kan desuden omfatte køb af varer eller ydelser, eller indførsel af varer, som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår. Stk. 3. Ansøgning om godtgørelse af afgift skal angå en periode på mindst 3 kalendermåneder og højst et kalenderår. Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår. Perioden skal dog altid ligge inden for et kalenderår. Stk. 4. Såfremt ansøgningen angår en periode på mindre end et kalenderår, men mindst 3 måneder, skal afgiften, der søges godtgjort, udgøre mindst 3.000 kr. Hvis ansøgningen angår en periode på et kalenderår eller resten af et kalenderår, skal afgiften, der søges godtgjort, udgøre mindst 400 kr. § 33 Når Skatteforvaltningen via en kompetent myndighed i et andet EU-land har modtaget en ansøgning om godtgørelse af afgift, giver Skatteforvaltningen den ansøgende virksomhed besked om, hvornår Skatteforvaltningen har modtaget ansøgningen. § 34 Inden for fristerne i § 35 kan Skatteforvaltningen anmode virksomheden, en kompetent myndighed eller tredjemand i et andet EU-land om flere oplysninger til at behandle ansøgningen. Stk. 2. Skatteforvaltningen fastsætter, om oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte original eller kopi af faktura eller importdokument. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal være Skatteforvaltningen i hænde senest 1 måned efter den pågældendes modtagelse af Skatteforvaltningens anmodning om disse oplysninger. § 35 Såfremt Skatteforvaltningen ikke anmoder om flere oplysninger efter § 34, har Skatteforvaltningen frist til at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift senest 4 måneder efter Skatteforvaltningens modtagelse af ansøgningen. Stk. 2. Såfremt Skatteforvaltningen inden for 4 måneder fra modtagelsen af en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift anmoder om flere oplysninger efter § 34, forlænges Skatteforvaltningens frist for at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på ansøgningen 1) med 2 måneder fra Skatteforvaltningens modtagelse af de ønskede oplysninger, eller 2) med 3 måneder fra tidspunktet for virksomhedens m.fl. modtagelse af Skatteforvaltningens anmodning om flere oplysninger efter § 34, som ikke bliver besvaret. Stk. 3. Uanset fristerne efter stk. 1 og 2 udgør Skatteforvaltningen s frist for at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift dog minimum 6 måneder i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen inden for 4 måneder fra modtagelse af virksomhedens ansøgning om godtgørelse har anmodet om flere oplysninger. Stk. 4. Såfremt Skatteforvaltningen både før og efter de første 4 måneder regnet fra Skatteforvaltningens modtagelse af en virksomheds ansøgning om godtgørelse af afgift anmoder om flere oplysninger til at behandle ansøgningen, har Skatteforvaltningen frist til at træffe afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på ansøgningen senest 8 måneder efter Skatteforvaltningens modtagelse af ansøgningen. § 36 Såfremt Skatteforvaltningen ikke træffer afgørelse om godtgørelse af afgift inden udløbet af den pågældende frist i § 35, anses det som en afgørelse med et afslag på ansøgningen, der kan påklages efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven. § 37 Såfremt Skatteforvaltningen imødekommer en ansøgning om godtgørelse af afgift, udbetales godtgørelsen senest 10 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende frist i § 35. Stk. 2. Udbetaling af godtgørelse kan efter virksomhedens ansøgning enten finde sted her i landet eller i ethvert af de øvrige EU-lande. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved virksomheden. Stk. 3. Såfremt Skatteforvaltningen ved ændring af pro rata-satsen ifølge en tidligere godtgørelsesansøgning kan konstatere, at en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, kan Skatteforvaltningen modregne krav på tilbagebetaling af den for meget udbetalte godtgørelse med udbetaling af godtgørelse ifølge anden godtgørelsesansøgning. Stk. 4. Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse, og der ikke foreligger en godtgørelsesanmodning fra den pågældende virksomhed, som det for meget udbetalte beløb kan modregnes i, kan Skatteforvaltningen opkræve det for meget udbetalte beløb. § 38 Virksomheder, der er etableret enten her i landet eller i et andet EU-land, skal kommunikere elektronisk med Skatteforvaltningen og de kompetente myndigheder i de andre EU-lande ved indgivelse og behandling af ansøgning om godtgørelse af afgift efter momslovens § 45, stk. 1, jf. bestemmelserne i dette kapitel. Stk. 2. Ved behandling af og afgørelser om ansøgning om godtgørelse af afgift efter momslovens § 45, stk. 1, jf. bestemmelserne i dette kapitel, kan Skatteforvaltningen anvende elektroniske dokumenter, herunder dokumenter i maskinel form uden underskrift af en medarbejder hos Skatteforvaltningen. Disse dokumenter sidestilles i retlig henseende med dokumenter med underskrift. Stk. 3. Skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere tekniske krav til virksomhedernes elektroniske kommunikation for indgivelse og behandling af ansøgning om godtgørelse af afgift. Skatteforvaltningens meddelelse om tekniske krav til virksomhederne offentliggøres på Skatteforvaltningens hjemmeside (www.skat.dk). § 39 En virksomhed, der er etableret i et land uden for EU, og som efter momslovens § 45, stk. 1, ansøger om godtgørelse af afgift, skal indgive ansøgningen til Skatteforvaltningen senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden. Stk. 2. En virksomhed i et land uden for EU kan i en indgivet ansøgning om godtgørelse af afgift og ved virksomhedens efterfølgende kommunikation med Skatteforvaltningen om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. Skatteforvaltningen bestemmer, i hvilket omfang der kan anvendes andre fremmedsprog. § 40 Ansøgning om godtgørelse efter § 39 skal ske ved benyttelse af en blanket udarbejdet af Skatteforvaltningen eller ved indsendelse i anden papirform efter Skatteforvaltningens nærmere bestemmelser herom. Stk. 2. I ansøgningen skal virksomheden afgive 1) erklæring om anvendelsen af de indkøb, for hvilke der søges om afgiftsgodtgørelse, og 2) erklæring om, at virksomheden i godtgørelsesperioden ikke har udøvet virksomhed, der medfører registreringspligt efter momslovens §§ 47 eller 50 med hensyn til leverancer af varer eller ydelser her i landet, bortset fra transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter momslovens §§ 34 eller 36, stk. 2, eller varer og ydelser, der efter loven er omfattet af omvendt betalingspligt for afgift. Stk. 3. Ansøgningen skal ledsages af fakturaer eller importdokumenter med angivelse af de afgiftsbeløb, som virksomheden har betalt. Stk. 4. Ansøgningen skal indgives i danske kroner. Omregning af de til grundliggende fakturaer fra eventuel udenlandsk valuta skal ske efter § 95. Stk. 5. Ansøgning skal endvidere vedlægges en attestation fra en kompetent myndighed i virksomhedens hjemland, der bekræfter, at den pågældende virksomhed udøver erhvervsvirksomhed i dette land. Dette kan dog undlades, såfremt virksomheden inden for det seneste år har sendt Skatteforvaltningen en sådan dokumentation. § 41 Ved indgivelse af og behandling af ansøgning om godtgørelse af afgift efter §§ 39 og 40 finder § 32 tilsvarende anvendelse. § 42 Skatteforvaltningen afslutter behandlingen af rettidigt modtagne og behørigt dokumenterede ansøgninger om godtgørelse af afgift med at træffe afgørelse senest 8 måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget ansøgningen. Skatteforvaltningen tilbagesender samtidig i påtegnet stand de originale fakturer og importdokumenter, der har ledsaget virksomhedens ansøgning efter § 40, stk. 3. Stk. 2. Udbetaling af godtgørelse kan efter virksomhedens ansøgning enten finde sted her i landet eller i virksomhedens hjemland. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved virksomheden. § 43 En humanitær organisation, der ikke i forvejen er registreret, skal anmelde sig hos Skatteforvaltningen for at få godtgjort afgift efter momslovens § 45, stk. 12. Den humanitære organisation skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften, der søges godtgjort. § 44 Ved afgiftsfrit salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted i Norge skal varerne på en forenklet faktura angives til udførsel til dette land. Den forenklede faktura skal indeholde oplysning om køberens navn og adresse. Stk. 2. Den dokumentation, der modtages fra den kompetente myndighed i Norge for afgiftens betaling ved indførsel i Norge, skal vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsgodtgørelsen. § 45 Ved afgiftsfrit salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU, herunder på Færøerne og i Grønland, skal den forenklede faktura være påtegnet af det EU-udgangstoldsted, hvorfra udførsel finder sted. Påtegningen kan ske digitalt, hvis Skatteforvaltningen har godkendt it-systemet, hvormed den digitale påtegning foretages. Den forenklede faktura skal indeholde oplysning om køberens navn og adresse. Fakturaen skal vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsfritagelsen. § 46 Køberen skal over for virksomheden dokumentere sin bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU ved forevisning af pas, identitetskort eller anden tilsvarende legitimation. § 47 Afgiften af salget medregnes til den udgående afgift ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for den afgiftsperiode, hvori salget finder sted, og kan fradrages i den udgående afgift i den afgiftsperiode, hvori den i § 44, stk. 2, eller § 45 nævnte dokumentation kan fremlægges. § 48 Tilladelse til at foretage attestation om udførsel af varer omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, gives efter ansøgning. Ansøgningen indgives til Skatteforvaltningen. Stk. 2. Tilladelse kan gives for en periode på op til 3 år fra tilladelsens udstedelse. Tilladelsen skal gives for en nærmere afgrænset lokalitet, hvorfra attestationsvirksomheden skal udføres. Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse til attestationsvirksomhed skal sikre, 1) at attestationsvirksomheden sker under iagttagelse af de krav til udførselsdokumentation, som følger af momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, og denne bekendtgørelses §§ 44-46, 2) at de fysiske lokaler, som tilladelsen omfatter, er behørigt skiltet, 3) at relevant informationsmateriale om de gældende regler og om de praktiske forhold vedrørende attestation om udførselsdokumentation, herunder om åbningstider, forefindes i de fysiske lokaler, hvorfra attestationsvirksomheden udføres, og 4) at attestationsvirksomheden foretages med et særligt stempel, som er godkendt af Skatteforvaltningen. § 49 Luftfartsselskaber, der ønsker Skatteforvaltningens godkendelse af, at selskabet i det senest afsluttede regnskabsår mod betaling hovedsageligt har fløjet i udenrigstrafik, kan indsende ansøgning herom til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen offentliggør løbende en liste over godkendte luftfartsselskaber. Skatteforvaltningen kan efter ansøgning tilsvarende godkende, at nystartede luftfartsselskaber hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, hvis Skatteforvaltningen på baggrund af fartplaner, kontrakter, budgetter m.v. finder det ubetænkeligt. Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for behandling af ansøgninger efter 1. og 2. pkt. § 50 Er der givet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, kan udlejeren til den indgående afgift medregne afgiften af indkøb, der vedrører opførelse, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration af den faste ejendom efter momslovens almindelige regler. Stk. 2. Ved påbegyndelsen af et byggeri, der er bestemt til udlejning, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen m.v., at Skatteforvaltningen godkender en af udlejeren (bygherren) afgivet erklæring om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen. Stk. 3. Senest 6 måneder efter, at byggeriet er klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af en redegørelse for byggeriets anvendelse foretages en eventuel berigtigelse af det afgiftsbeløb, som udlejeren har medregnet til den indgående afgift under opførelsen m.v. § 51 Ændres omfanget af den frivillige registrering, fordi lejemålet ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssigt formål, skal der foretages regulering af indgående afgift efter reglerne i momslovens kapitel 9. Stk. 2. En frivilligt registreret udlejningsvirksomhed har pligt til at meddele Skatteforvaltningen de ændringer i omfanget af udlejningen, som medfører regulering af afgift. § 52 En virksomhed, der er frivilligt registreret for køb og til- og ombygning af fast ejendom, jf. momslovens § 51, stk. 1, 4. pkt., med henblik på salg til en registreret virksomhed, kan få tilbagebetalt den afgift, som er betalt i forbindelse med købet og til- og ombygningen. Stk. 2. Tilbagebetaling af afgift kan finde sted, når virksomheden over for Skatteforvaltningen dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en registreret virksomhed til afgiftspligtigt formål. Køberen skal samtidig over for Skatteforvaltningen erklære sig indforstået med at påtage sig den reguleringsforpligtelse, der hviler på den faste ejendom, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 4. Erklæringen afgives på en blanket udarbejdet af Skatteforvaltningen. § 53 Ved begrebet bygning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning. Stk. 2. En bygning, jf. stk. 1, er ny inden første indflytning. En bygning er også ny på dagen for første levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse. Ved anden og efterfølgende leveringer, der sker inden for 5 år fra bygningens færdiggørelse, er bygningen også ny, hvis leveringen sker inden bygningen har været i brug ved indflytning i en periode på 2 år, og første levering er omfattet af momslovens § 29. Stk. 3. Hvis en del af en ny bygning har været i brug ved indflytning og en del ikke har været i brug, jf. stk. 2, skal salgsprisen for bygningen med eventuel tilhørende jord fordeles mellem den del af ejendommen, der er momspligtig og den del, der er momsfritaget. Det samme gælder en bygning, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til-/ombygningsarbejde, jf. § 54. Stk. 4. Overdragelse af tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord, anses for at være levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord, når rettigheden er givet på sådanne vilkår, at den kan sidestilles med en levering. Stk. 5. Overdragelse af andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord, anses for at være levering af en ny bygning med eventuel. tilhørende jord. § 54 En bygning, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til-/ombygningsarbejde, anses for at være en ny bygning, inden første indflytning. En bygning omfattet af 1. pkt., er også ny på dagen for første levering af bygningen efter indflytning, når leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for til-/ombygningens færdiggørelse. Ved anden og efterfølgende leveringer, der sker inden for 5 år fra bygningens færdiggørelse, er bygningen også ny, hvis leveringen sker inden bygningen har været i brug ved indflytning i en periode på 2 år, og første levering er omfattet af momslovens § 29. Stk. 2. Der er i væsentligt omfang udført til-/ombygningsarbejde på en bygning, når værdien ekskl. afgift heraf overstiger 50 pct. eller 25 pct. af beregningsgrundlaget, jf. stk. 4, ved første levering af bygningen som henholdsvis ny bygning og ny bygning med tilhørende jord. Stk. 3. Værdien af til-/ombygningsarbejdet opgøres som summen af en normalværdi af virksomhedens eget arbejde og materialerne vedrørende ombygningen, inkl. almindelig avance, jf. momslovens § 28, stk. 3, og værdien ekskl. afgift af det håndværksarbejde m.v., som virksomheden har fået leveret af andre leverandører. Stk. 4. Beregningsgrundlaget efter stk. 2 er ejendommens værdi som fastsat af Skatteforvaltningen ved den seneste ejendomsvurdering før til-/ombygningen, jf. ejendomsvurderingsloven, med tillæg af værdien af udført til-/ombygningsarbejde som opgjort efter stk. 3. Stk. 5. Hvis beregningsgrundlaget efter stk. 4 er mindre end den opnåede salgspris ved leveringen af ejendommen, jf. stk. 1, kan salgsprisen anvendes som beregningsgrundlag, jf. stk. 2. Det er en betingelse, at salget er sket til en med sælger uafhængig tredjepart, jf. momslovens § 29, stk. 3. § 55 Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 53 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ved særskilt levering af en bebygget grund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, 2. led, forstås levering af ethvert grundareal med grundfaste konstruktioner som omhandlet i § 53, stk. 1, i denne bekendtgørelse, hvor der ikke samtidig med leveringen af grundarealet sker levering af de på grunden opførte grundfaste konstruktioner. Stk. 3. Overdragelse af tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en byggegrund anses for at være levering af en byggegrund, når rettigheden er givet på sådanne vilkår, at den kan sidestilles med en levering. Stk. 4. Overdragelse af andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en byggegrund, anses for at være levering af en byggegrund. § 56 Den eller de virksomheder, der udfører arbejde på byggepladser på privat grund, skal skilte med oplysninger efter stk. 2-4, jf. momslovens § 78, stk. 1, medmindre 1) leverancen eller entreprisesummen for den enkelte virksomhed højst udgør 50.000 kr. inkl. afgift, 2) arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag, eller 3) arbejdet udføres, hvor skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet foregår på en byggeplads for etagebyggeri i et tæt bebygget område. Stk. 2. Skiltningen skal ske, når der arbejdes på stedet. Skiltet skal placeres i en højde og på en sådan måde, at oplysningerne på skiltet efter stk. 3 er synlige og letlæselige fra offentligt tilgængelig vej. Stk. 3. Skiltet skal oplyse cvr-nummer og navn for den virksomhed, der udfører arbejde på stedet. Hvis arbejdet udføres af en virksomhed, der er hjemmehørende i udlandet, skal skiltet endvidere oplyse den udenlandske virksomheds nummer i RUT-registret. Stk. 4. Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan virksomhederne opsætte et fælles skilt med oplysningerne efter stk. 2 og 3. Den eller de virksomheder, der udfører arbejdet på stedet, har ansvar for, hvis der ikke er skiltning efter stk. 2 og 3. § 57 Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling. Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Stk. 5. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen. Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned. Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 57 eller § 64 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet. Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges. § 58 Udenlandske virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5, skal udstede en faktura efter § 57 i denne bekendtgørelse uden oplysning om gældende afgiftssats og afgiftsbeløbets størrelse. Fakturaen skal desuden indeholde oplysninger om: 1) Købers registreringsnummer (cvr- eller SE-nummer). 2) Sælgers registreringsnummer i hjemlandet, hvis sælger ikke har et dansk registreringsnummer. 3) At køber skal svare den afgift, der påhviler ydelsen, f.eks. ved anførsel af »omvendt betalingspligt, køber afregner momsen« eller »reverse charge, buyer settles the VAT«. § 59 Virksomheder, hvis salg er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 4 eller 6-11, skal udstede en faktura efter § 57 i denne bekendtgørelse uden oplysning om gældende afgiftssats og afgiftsbeløbets størrelse. Fakturaen skal desuden indeholde oplysninger om, at køber skal svare den afgift, der påhviler leverancen, f.eks. ved anførsel af »omvendt betalingspligt, køber afregner momsen« eller »reverse charge, buyer settles the VAT«. § 60 Ved leveringer omfattet af momslovens § 46 b skal fogedretten eller den autoriserede auktionsleder udstede en faktura efter § 57 i denne bekendtgørelse på vegne af den afgiftspligtige tvangsauktionssælger. § 61 Ved leveringer, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 57, stk. 1 nævnte oplysninger, endvidere påføres at leverancen er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt, hvis levering sker til en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »omvendt betalingspligt« eller »reverse charge«. Såfremt køber er momsregistreret, skal der på fakturaen endvidere påføres købers registreringsnummer. Stk. 2. Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 57, stk. 1, i denne bekendtgørelse nævnte oplysninger, påføres at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »momsfritaget«, »0-sats«, »zero-rated«, »free of VAT«. Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres. Stk. 3. Ved levering af varer eller ydelser, hvor der skal betales afgift af varerne eller ydelserne i et andet EU-land, kan oplysningerne efter § 57, stk. 1, nr. 7-9, udelades på fakturaen, hvis afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser i stedet angives under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser samt deres art. § 62 Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, skal anføre repræsentantens navn, adresse og dennes registreringsnummer på fakturaen. § 63 Digitale salgsregistreringssystemer skal opfylde følgende krav: 1) Alle handlinger via salgsregistreringssystemer skal registreres i systemets elektroniske journal (logges). Transaktionsdata i den elektroniske journal skal signeres digitalt med et dansk OCES-certifikat, udstedt til den erhvervsdrivende, så integriteten af data i den elektroniske journal kan verificeres i forbindelse med kontrol. 2) Den elektroniske journal skal indeholde de oplysninger, som også skal indeholdes på en forenklet faktura eller en kassebon til kunden, jf. § 64. For hver transaktion skal den elektroniske journal desuden indeholde: a) Tidspunktet for købets start og afslutning/afbrydelse. b) Et fortløbende transaktionsnummer, som skal være unikt for den erhvervsdrivende (pr. cvr-nummer). c) Den anvendte betalingsmetode. d) Serienummeret på det digitale salgsregistreringssystem. 3) Salgsregistreringssystemet skal kunne producere en fil direkte fra den elektroniske journal i SAF-T format. Skatteforvaltningen udarbejder en dansk vejledning i brugen af SAF-T formatet. 4) Filen fra den elektroniske journal skal kunne udlæses på almindeligt tilgængelige elektroniske medier eller på anden vis kunne overføres digitalt til myndighederne på forlangende. 5) Salgsregistreringssystemet skal kunne danne en rapport med dagens omsætning der, efter registrering i den elektroniske journal, nulstiller salgstællerne m.v. (en Z-rapport). 6) Salgsregistreringssystemet skal kunne danne en rapport med omsætning indtil dannelse uden nulstilling af salgstællere m.v. (en X-rapport). 7) Digitale betalingsmidler som betalingskort, mobilbetaling m.v. skal være koblet til salgsregistreringssystemet på en sådan måde, at betaling med digitale betalingsmidler automatisk registreres i det digitale salgsregistreringssystem. 8) Salgsregistreringssystemet skal kunne registrere særskilte totaler for de anvendte betalingsmidler, dvs. totaler for henholdsvis kontantbetaling, betaling med kort og mobilbetaling m.v. 9) Der skal være indbygget ur og dato, der er justeret i forhold til dansk normaltid. Alle justeringer af tidsangivelse i systemet skal registreres i den elektroniske journal. 10) Der skal være tilknyttet en printerfunktion, bl.a. til udskrivninger af forenklede fakturaer eller kasseboner, jf. § 64, hvis den erhvervsdrivende ikke kan sende kassebonen digitalt til et system, som kunden på forhånd har accepteret. 11) Der skal kunne udskrives en kassebon på forlangende, hvorpå der klart skelnes mellem positive og negative beløb. Kravet anses også for opfyldt, hvis salgsregistreringssystemet kan sende kassebonen digitalt til et system, som kunden på forhånd har accepteret. 12) Salgsregistreringssystemer, der er beregnet til at blive benyttet af flere sælgere, skal kunne registrere transaktioner og totaler separat for hver sælger, herunder salgets størrelse samt type betalingsmiddel. 13) Undervisning og lignende registreringer uden salg skal medføre kasseboner, der er tydeligt mærket med f.eks. » test ikke gyldig« eller » undervisning – ikke gyldig«, og sådanne kasseboner må ikke kunne forveksles med ordinære kasseboner. 14) Når en virksomhed modtager kontanter, jf. § 81, stk. 1, i lov om betalinger, skal salgsregistreringssystemet være udstyret med: a) En kasseskuffe til opbevaring af kontanter. b) Mulighed for vekselkasse (opgørelse over mønt- og seddeltyper). Stk. 2. Det digitale salgsregistreringssystem må ikke indeholde funktioner, der gør det muligt at tilføje, redigere eller slette oplysninger. Stk. 3. Det digitale salgsregistreringssystem må ikke kunne sammenkobles eller integreres med software eller hardware, der gør det muligt at tilføje, redigere eller slette oplysninger i den elektroniske journal. § 64 En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 57, stk. 2. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om 1) udstedelsesdato (fakturadato), 2) fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen, 3) den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse, 4) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser, 5) det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og 6) specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 57, stk. 2. Stk. 2. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 57. Registrerede virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til afgiftspligtige personer, kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2 kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1 nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer. Stk. 4. Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon i henhold til stk. 3, kan den registrerede virksomhed til private forbrugere i stedet udstede en kassebon med følgende oplysninger om den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer og salgsbeløbets størrelse. Hvis det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere udstedes en forenklet faktura i henhold til stk. 1, når salgsbeløbet er over 1.000 kroner. En registreret virksomhed, som driver handel ved omførsel, kan pålægges at anvende kasseapparat ved omførslen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Et pålæg om at anvende kasseapparat gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges. Stk. 5. En virksomhed skal udstede en faktura med et indhold efter § 57, stk. 1, i denne bekendtgørelse, hvis virksomheden leverer varer eller ydelser til en privat forbruger, og leverancen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8 V, eller hvis virksomheden leverer ydelser til en privat forbruger for 5.000 kr. eller derover. Stk. 6. Der skal altid udstedes en faktura i henhold til § 57 i denne bekendtgørelse ved fjernsalg til andre EU-lande, når virksomheden ikke anvender EU-ordningen i momslovens kapitel 16, ved leverancer omfattet af § 61 og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande jf. § 65. § 65 Registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og private forbrugere i et andet EU-land, og de, der efter momslovens § 53 har enkeltstående leverancer af nye transportmidler til registrerede virksomheder og private forbrugere i et andet EU-land, skal udstede en faktura, der ud over de i § 57, stk. 1, i denne bekendtgørelse nævnte oplysninger, indeholder: 1) Købers eventuelle registreringsnummer. 2) Værdi af transportmidlet. 3) Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for motordrevne landkøretøjer. 4) Oplysning om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet. Stk. 2. Registrerede virksomheder skal ved salg af nye transportmidler til private forbrugere i et andet EU-land sikre sig oplysninger om køberens identitet ved forevisning af pas eller tilsvarende legitimation. Den registrerede virksomhed skal opbevare kopi af den foreviste dokumentation. Stk. 3. Registrerede virksomheder skal sende kopier af fakturaer efter stk. 1 til Skatteforvaltningen senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leverancen har fundet sted. Fakturakopierne skal sendes i elektronisk indlæst (indscannet) form. Den elektroniske fremsendelse af fakturakopier skal være fordelt på periodens leverancer til det enkelte EU-land, idet det skal fremgå, hvilket andet EU-land at fakturakopierne angår. Registrerede virksomheder skal efter reglerne i § 90, stk. 1 og 2, i denne bekendtgørelse opbevare dokumentation for, at de har sendt fakturakopierne til Skatteforvaltningen. Stk. 4. De, der efter momslovens § 53 skal fakturere enkeltstående leverancer af nye transportmidler til andre EU-lande, skal sende kopi af fakturaen over den enkelte leverance samt eventuel samtidig ansøgning om afgiftsgodtgørelse med dokumentation for, at der her i landet er betalt afgift af transportmidlet, til Skatteforvaltningen senest 1 måned efter udgangen af den kalendermåned, hvori leverancen har fundet sted. Dokumenterne skal sendes i elektronisk indlæst (indscannet) form. Den elektroniske fremsendelse af dokumenterne skal være fordelt på periodens leverancer til det enkelte EU-land, idet det skal fremgå, hvilket andet EU-land at dokumenterne angår. Reglerne i § 90, stk. 1 og 2, i denne bekendtgørelse, gælder for opbevaring af dokumentation for, at fakturakopier og ansøgning om afgiftsgodtgørelse er blevet sendt til Skatteforvaltningen. § 66 En virksomhed skal sikre oprindelsesægtheden, indholdsintegriteten og læsbarheden for papirfakturaer og elektroniske fakturaer fra udstedelsestidspunktet til udgangen af opbevaringsperioden efter § 90, stk. 1 eller 3. Ved sikring af fakturaens oprindelsesægthed forstås sikring af leverandørens eller